Logo
Logo JOIN 0 SPILLERE ONLINE
loading...

23v01

Dagens bigspender, tak ❤️

Kontakt os
FAQ - Info til forældre

Velkommen til vores generelle FAQ og ekstra information til dig som forældre/værge

Vi har stor forståelse for, at man fx som forældre, kan have svært ved at gennemskue præcis hvad det egentlig er, som man betaler for, her i vores webshop.
Derfor har vi skrevet denne tekst, som forhåbentlig kan svare på de fleste af dine spørgsmål.
Hvis du har yderligere spørgsmål, eller blot foretrækker den personlige kontakt, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]


Hvad er 'Freakyville'?
Kort fortalt, er "Freakyville" et online fællesskab i Minecraft, som alle der ejer en kopi af Java-versionen af Minecraft, kan tilslutte sig til ganske gratis - Og vi kræver på intet tidspunkt betaling for at tilgå vores servere (Givet at man tilslutter sig fra en dansk privat-internetudbyder). 
Vi tilbyder en del forskellige måder at spille Minecraft på, men har ikke noget med hverken udviklingen af Minecraft, eller Mojang (skaberne af Minecraft), at gøre.
Freakyville har eksisteret siden 2013 og fordele købt helt tilbage fra 2013, vil stadig være aktive og tilgængelige, såfremt den pågældende server hvortil de er købt, stadigvæk er online.


Freakyville er først og fremmest et fællesskab.
Et fællesskab, hvor vi bag, lever af glade spillere, der kommer igen og igen. 
Vi har rigtigt mange aktive spillere, som henover snart mange år, stadigvæk besøger os og det er vi både stolte af og taknemmelig for. 
Vi har absolut ingen interesse i, hverken at 'rende med dine penge', hvis du støtter Freakyville økonomisk via vores webshop, eller på anden vis snyde dem, som vælger at støtte vores fællesskab.
Vi arbejder hver dag på, at gøre Freakyville til et sjovere og endnu mere underholdende fællesskab.


Over 250.000(!) danske unge, har besøgt os gennem tiden!
Freakyville har eksisteret som et åbent fællesskab, i mere end 10 år og over 250.000 danske 'unge', i alle aldre, har besøgt os igennem tiden!
Ejeren af Freakyville, Niclas, eller "freakdk", som er dét navn de fleste nok kender ham under online, arbejder på serveren fuld tid og har gjort det i snart 10 år. 
Derudover har vi en række andre fastansatte udviklere / freelancere og frivillige, der løbende lægger rigtigt mange timer i projektet og fællesskabet, for at skabe et sted der sjovt, men også trygt at være en del af. 
Vi er vores ansvar bevidst og tager det seriøst, når vi siger at vi gør hvad vi kan, for at alle føler sig velkomne i vores fællesskab og tager hånd om de få, der ikke kan finde ud af, at opføre sig ordentlig og overholde vores regler.
Vores regler kan du se her, hvor bl.a. Chat- og voice-regler fremgår tydeligt og vi gør det klart, at Freakyville er for alle og man derfor skal skrive i en pæn og sober tone, hvor alle aldre kan være med.


Hvad er det egentlig jeg betaler for?
For de som har lyst, kan man tilkøbe sig forskellige ting, på den/de af vores servere, som man nu spiller på.
Der kan fx være tale om "Ranks", der udgør en brugers status på serveren og bestemmer hvilke ekstra ting, eller områder/fordele man får adgang til.
Vi har 3 ranks; Madchemist, Legend og Titan.
Hver rank arver den foregående ranks fordele, hvilket vil sige, at man med "Titan" ranken, altså opnår samtlige fordele vi tilbyder.

For mange af vores spillere, vil man kunne sammenligne en rank, eller ét af vores andre produkter, med meget af det legetøj, man traditionelt måske ville have valgt at købe som forældre i fysisk form.
Men i modsætning til langt det meste legetøj, holder det 'legetøj' du køber hos os i rigtigt mange år - Vi har mange spillere, som helt tilbage i 2014/15, har tilkøbt forskellige fordele, som de stadig gør brug af den dag i dag, mere end 10 år senere.
Det man kan tilkøbe, er så opgraderinger til ens spiloplevelse og adgang til nye ting, som andre ikke-betalende spillere aldrig får adgang til.


Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på?
Det vigtigste du skal være opmærksom på som forældre, i vores øjne, er at vi som udgangspunkt IKKE tilbyder nogen returret.
Da der er tale om et digitalt produkt, som leveres- og tages i brug med det samme, tilbyder vi altså ikke den normale 14 dages returret.
Oplever du problemer med et køb, eller begår du en ærlig fejl i forbindelse med bestilling/betaling og kontakter os inden for 24 timer, vil vi selvfølgelig gøre alt for, at finde en tilfredsstillende løsning.

Derudover er det vigtigt, at du gennemlæser vores købsbetingelser, før du gennemfører din betaling.
Læs dem her.


Hvilke betalingsmuligheder tilbyder i?
Du kan betale med kreditkort igennem vores danske samarbejdspartner Flatpay.
Derudover er det muligt at betale med Mobile Pay, også via Flatpay.
Flatpay håndterer alle dine kort- og Mobile pay-oplysninger udenom os og vi har altså hverken adgang til dine kortoplysninger, eller dit telefonnummer. 
Det betyder selvsagt, at vi hverken kan gemme dit kort, (alle betalinger i vores webshop, er engangsbetalinger, vi tilbyder ikke abonnementsbetaling), eller trække flere penge end du aktivt godkender gennem Flatpays betalingsterminal, hverken med det samme eller efterfølgende.


Hvordan håndterer i mine personfølsomme oplysninger?
Vi håndterer dine personfølsomme oplysninger jf. den gældende danske og europæiske lovgivning. Du kan læse vores Privacy-Police ved at klikke her.


Hvorfor skal jeg betale et servicegebyr?
Det er ikke længere tilladt, at opkræve et gebyr for betaling med bestemte kort per 1. januar 2018.
Det servicegebyr vi opkræver, dækker de udgifter vi har ifm. den software vi bruger for at kunne automatisere hele processen for levering af de digitale produkter vi sælger.