Logo
Logo JOIN 0 SPILLERE ONLINE
loading...

23v01

Dagens bigspender, tak ❤️

Kontakt os

Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan vi behandler personoplysninger, når du bruger vores hjemmeside, logger ind med Discord og opretter indhold (fx ansøgninger, anmeldelser og ban appeals), samt hvordan køb i vores webshop (shop.freakyville.dk) håndteres via Craftingstore.

Behandling af oplysninger om børn og unge

Vores tjenester henvender sig også til børn og unge.

Vi behandler derfor kun personoplysninger, som er nødvendige for drift, moderation og sikkerhed af vores fællesskab.

Vi indsamler ikke bevidst følsomme personoplysninger om børn, og det er forbudt, at dele private oplysninger i ansøgninger, anmeldelser eller appeals.

Hvis vi bliver opmærksomme på, at der er indsendt unødvendige eller private oplysninger, kan disse blive slettet eller anonymiseret.

Forældre eller værger kan kontakte os, hvis de har spørgsmål til behandlingen af deres barns oplysninger.


1. Dataansvarlig (Hjemmeside/Forum)

Freakyville er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger på vores forum (www.freakyville.dk).

Kontaktoplysninger:
Freakyville
[email protected]
CVR: 35958045]


2. Webshop (Craftingstore)

Når du handler i vores webshop, sker købet via Craftingstore, som er selvstændig dataansvarlig for behandlingen af dine købs- og betalingsoplysninger.

Craftingstore:

  • Opbevarer oplysninger om køb
  • Giver dig adgang til købshistorik
  • Håndterer anmodninger om indsigt og sletning via deres service

Vi har ikke direkte adgang til kort- og betalingsoplysninger. Du kan læse mere i Craftingstores egen privatlivspolitik og bede om indsigt, samt slette data relateret til dine køb. 


3. Login via Discord

På vores hjemmeside kan du logge ind via din Discord-konto. Ved login modtager vi følgende oplysninger:

  • Discord-brugernavn
  • Discord-ID
  • evt. avatar (profilbillede)

Oplysningerne bruges udelukkende til:

  • At identificere dig som bruger
  • At knytte Minecraft konti, ansøgninger, anmeldelser og appeals til din konto

4. Brugergenereret indhold (ansøgninger, anmeldelser, ban appeals)

Når du opretter ansøgninger, anmeldelser af andre spillere, ban appeals eller lignende henvendelser, gemmer vi det indhold, du selv indsender.

Ved sletning/anmodning om sletning:
Du har ret til at få dit eget indhold slettet eller anonymiseret, i det omfang det er muligt.

Vi forbeholder os dog retten til at bevare følgende oplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til moderation, dokumentation, håndhævelse af regler og forebyggelse af misbrug:

  • Spillernavn / brugernavn
  • Årsag til udelukkelse eller anmeldelse
  • Staff-teamets svar og afgørelser

I sådanne tilfælde vil personhenførbare oplysninger blive begrænset til det nødvendige.


5. IP-adresser og sikkerhed

Vi kan registrere og opbevare IP-adresser i forbindelse med login, oprettelse af indhold og sager vedrørende regelbrud, snyd eller misbrug.

IP-adresser bruges udelukkende til:

  • Forebyggelse af omgåelse af bans
  • Sikkerhed ifm. brugere der aktivt har angrebet og/eller skadet vores fællesskab
  • Dokumentation ved grove overtrædelser

IP-adresser opbevares kun så længe, det er nødvendigt til disse formål og slettes eller anonymiseres herefter.


6. Retsgrundlag

Vi behandler personoplysninger på følgende grundlag:

  • Dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a), hvor dette er relevant
  • Opfyldelse af aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b)
  • Legitim interesse i drift, moderation og sikkerhed (GDPR art. 6, stk. 1, litra f)

7. Dine rettigheder

Du har ret til:

  • Indsigt i dine oplysninger
  • Rettelse af forkerte oplysninger
  • Sletning af oplysninger (med visse undtagelser)
  • Begrænsning af behandling
  • Indsigelse mod behandling

Anmodninger kan sendes til:
[email protected]


8. Klage

Hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger ulovligt, kan du klage til Datatilsynet.


9. Ændringer til privatlivspolitikken

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik løbende. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på denne side.